Om os

Forbered dig på et historisk vingesus af kaliber, når du træder indenfor hos Stacy?s Diner. Det er en tidslomme i yderst gennemført stil, hvor hver en detalje er nøje udvalgt til 50?ernes amerikanske dinermiljø, og det er nærmest umuligt ikke at blive blæst bagover af begejstring. Eventuelle problemer og nymodens teknologi er glemt, og med et kig i spejlet ser du dig selv med opsmøget krave, brylcreme i håret og tandstik i mundvigen, eller med strut skørt, polkaprint og fremhævet talje. Det er som sidde og vente på at Biff fra Tilbage til Fremtiden, hiver døren op for at få en mand til mand snak med stakkels George McFly. Og med Elvis Presleys Hound Dog kørende på jukeboksen, eller nogle af de utallige andre musikalske evergreens fra dengang, er det heller ikke muligt, ikke at lade sig rive med af den fantastiske stemning der så skønt summer i hver en lille krog - ja man bliver sgu bare glad i låget og det er på ingen måde unormalt pludselig at forestille sig den top seje Danny Zuko og den australske skønhed, udvekslingsstudenten Sandy Olsson, sidde i nabobåsen, fnisende og med generte blikke sende kærlighed gennem luften, alt imens James Dean og Marilyn Monroe gir den gas med jitterbug på det skakternede linoleumsgulv. Det er fiktivt og det er fortid, men når du sidder der, føles det som fabelagtig fantasi og det er FANTASTISK. Du vil gnide dig i øjnene, blot for at få øje på de yderst delikate greasy burgers og de ægte milkshakes som den stilsikre servitrice kommer smilende forbi med. Det er a teenager in love big time, og det er rendyrket luksus for både øje, sind og mave, og det er en oplevelse der vil sidde i dig længe længe efter dit besøg. Så kære ven, slip hverdagens trivielle gang og giv dig selv, din familie og venner den gave det er at tage en tur på Stacy?s og oplev hvordan 110% cosiness, happiness and dreams nydes på en helstøbt amerikansk 50?er diner - det er nærmest magisk! If you like retro, funky, easy-going surroundings. A50s and 60s soundtrack and good food - YOU WILL LOVE IT HERE!